| Kære søstre og brødre,
6.
Global Women’s Strike – 8. marts 2005 På hver eneste Internationale Kvindedag siden år 2000 har kvinder i over 60 lande deltaget i enhver tænkelig græsrodsbevægelse for at kræve, at samfundet skal Investere i Omsorg, ikke i Mord, og at pengene, der spildes på krig, i stedet bør bruges på, hvad det omgivende samfund har brug for. Strike netværket er vokset og er blevet stærkere i de fem år, der er gået siden den første Strike, specielt i landene i det globale Syden, og ikke kun kvinder men også i større og større omfang mænd går er nu i aktion hele året rundt. Vi har oplevet, hvordan det at arbejde over de nationale grænser sammen med ligesindede i kampen for retfærdighed har givet uventede kræfter til alle. At kæmpe imod krig og gøre en ende på fattigdommen er to uadskillelige værdier. Den frygtelige tsunami har for nylig dræbt over 200.000 mennesker, men hver dag dør tusinder af sult, sygdomme, global opvarmning og krig – alle menneskeskabte katastrofer der opstår på grund af pengetørst og markedskræfterne. Regeringerne og deres elskede multinationale selskaber slipper en endeløs strøm af varm luft ud om at standse fattigdom, men det er aldrig nogen sinde faldet dem ind at give os de penge, vi behøver til det. Det dobbelte mareridt af krig og fattigdom giver nemlig god profit, så de har ingen interesse i at gøre en ende på hverken det ene eller det andet. Kun vi selv, først og fremmest de omsorgsgivende kvinder der kæmper hver dag for at opretholde livet, som arbejder hårdest for mindst, kan starte denne livsbevarende forandring. Strike er et vigtigt redskab i mobiliseringen for at opnå dette. Vi tigger ikke om velgørenhed, men kræver vores ret til at få, hvad vi har fortjent. Vi kræver en Tilstrækkelig Løn for Alt vort Arbejde. Og vi har ret til den samme løn, kvinder og mænd, i et hvilket som helst land, uden hensyn til alder, race eller religion, når vi arbejder som lønslaver. Vi kræver Lige Løn på det Globale Marked. Dette er Strikes program for at standse fattigdommen og for at gøre en ende på kønsdiskrimination og racisme. Strike forsøger altid at bringe kvinder (og mænd) sammen på tværs af mange forskelle. Det starter hos os, der blot er usynlige arbejdere: mødre og andre omsorgsydende kvinder, græsrodsaktivister; dem der lever på et eksistensminimum, omvandrende arbejdere og smålandbrugere; dem der kæmper for at overleve på en invalidepension, socialhjælp, sygedagpenge; børnearbejdere; indvandrere med eller uden papirer; bundne arbejdere; hjemmegående og hjemmehjælpere; kvinder i sexindustrien; fængslede og løsladte fanger; menneskeligt affald; studerende; voldtægtsofre & andre der kæmper for retfærdighed; frivillige samfundsarbejdere og mange flere; uden hensyn til køn, race, nationalitet, religion, alder eller sexuel orientering. At kræve en global lige løn og betaling for alt det arbejde, vi udfører, giver alle arbejdere – betalte og ubetalte – en større mulighed for udnytte vores indsats og kraften i vort arbejde. Mænds opbakning og internationale deltagelse er koordineret af Payday, et multiracialt netværk af mænd. Ikke blot har de bakket op om kvindernes Strike aktioner, men de har også organiseret kvindelige og mandlige fornægtere af militæret og dets dødelige og undertrykkende arbejde i mange lande, fra USA og England til Israel og Eritrea. "Fattigmandshæren" – bestående af dem der på grund af fattigdom har været tvunget til at indtræde i den amerikanske krigsmaskine, for størstepartens vedkommende farvede og immigranter – giver USA mulighed for at føre krig. De, der fornægter militæret, repræsenterer derfor en vital del af den bevægelse, der forsøger at standse ikke bare krig men også fattigdom. Den Bolivianske Revolution i Venezuela og dens modstand imod det Fransk-Amerikanske kup på Haiti repræsenterer et vigtigt referencepunkt for Strike. Begge er i det store og hele anført af kvinder, selv om dette ikke ofte indrømmes. Strike vil introducere sin tredje film om Venezuela* - Den helt ekstraordinære erfaring de har opnået viser, at hvad vi kræver er muligt og opnåeligt og synliggør hvad græsrødderne ønsker. Og Payday vil introducere deres film "Refusing to Kill" om kvinder og mænd, der nægter at være redskaber for tortur, voldtægtsforbrydelser og mord indenfor militæret. Mange af os er dybt chokerede over, at Bush og hans folkedræbende lakajer står med magten over den største krigsmaskine i verden i fire år mere. Men som Joe Hill, en berømt forekæmper for arbejdsklassen, sagde, da han blev snydt ind i en mordanklage af det amerikanske politi og siden blev dødsdømt: Sørg ikke. Organisèr jer! Magt til alle søstre og brødre til at standse verden og forandre den! Selma James *De første to film (Venezuela - A 21st
Century Revolution og The DEN 4. GLOBALE KVINDE STREJKE |